Brain Test 2: Tricky Stories

Analyse af Appwesome

Jeg åbner gerne Brain Test 2: Tricky Stories, når jeg har et par minutter til overs og lyst til en udfordring, der ikke ligner en almindelig quiz. Her handler det mindre om at huske fakta og mere om at lægge mærke til detaljer, prøve skæve idéer af og forstå, hvad en lille scene egentlig beder mig om at gøre. Den blanding gør spillet let at gå til, men ikke altid let at løse.

Små mål, der hurtigt får mig i gang

De første opgaver fungerer bedst, når jeg går til dem med en åben tilgang. Spillet viser en situation og lader mig finde ud af, hvilken handling der passer, i stedet for at præsentere en række svarmuligheder som i en traditionel quiz. Det giver en umiddelbar fornemmelse af fremdrift: Jeg ser problemet, undersøger billedet og prøver at finde den detalje eller handling, der kan ændre scenen.

Det er en god form til korte pauser, fordi jeg ikke behøver at sætte mig ind i et stort regelsæt, før jeg kan spille. Jeg kan tage én gåde ad gangen og lægge telefonen fra mig igen uden at skulle huske lange kombinationer eller en kompliceret plan. Til gengæld kræver nogle opgaver, at jeg accepterer spillets humoristiske logik. Hvis jeg kun leder efter det mest realistiske svar, kan jeg overse den løsning, som scenen faktisk lægger op til.

Historierne giver fremskridt en retning

Som quizspil fra Unico Studio skiller det sig ud ved at forbinde gåderne med små fortællinger. I stedet for at føles som en endeløs samling løsrevne spørgsmål bevæger opgaverne sig gennem forskellige scenarier med egne personer og temaer. Det giver mig en enkel grund til at fortsætte: Jeg vil gerne se, hvad der sker i historien, og hvordan næste situation skal løses.

Det mærkes især, når en opgave bygger videre på det, jeg allerede har set i scenen. Jeg bliver ikke kun belønnet for at gætte rigtigt; jeg får også en lille afslutning på den konkrete situation. Historierne er lette og humoristiske snarere end dybe, så jeg ville ikke vælge spillet for en stærk fortælling alene. Men de giver variation og gør det nemmere at vende tilbage efter en pause uden at føle, at jeg blot genoptager en anonym række hjernetræningsopgaver.

Fremskridt handler om at læse scenen

En nyttig vane er at bruge et øjeblik på at undersøge hele billedet, før jeg trykker. I den her type gåde kan den oplagte genstand eller person være en afledning, mens løsningen afhænger af en lille detalje i omgivelserne. Jeg prøver derfor først at formulere problemet med mine egne ord: Hvad er det, scenen vil have mig til at ændre? Derefter afprøver jeg én idé ad gangen. Det er mere tilfredsstillende end at trykke tilfældigt rundt, og det hjælper mig med at forstå spillets særlige, skæve logik.

Hvis jeg går helt i stå, kan hjælpemekanismen give et skub uden straks at afsløre hele svaret. Det er en god mellemvej, fordi jeg stadig får mulighed for selv at løse resten. Jeg gemmer hjælpen til de opgaver, hvor jeg gentager de samme forsøg uden at opdage noget nyt; bruger jeg den for tidligt, mister jeg noget af glæden ved selv at få øje på sammenhængen. Spillet passer derfor både til den, der vil prøve sig frem, og til den, der gerne vil have lidt støtte, når en gåde bliver frustrerende.

Der er dog en grænse for, hvor retfærdig en overraskende løsning føles. Når svaret afhænger af en idé, jeg ikke havde nogen grund til at overveje, kan aha-øjeblikket blive til et skuldertræk. Det er en del af spillets stil, men også den vigtigste forskel på en sjov omvej og en gåde, der virker vilkårlig. Jeg synes, oplevelsen er bedst, når jeg tager de mærkelige løsninger med et smil i stedet for at forvente, at hvert trin følger streng logik.

Sværhedsgraden og tempoet skifter

Opgaverne er ikke lige svære, og det er med til at holde rytmen let. Nogle går hurtigt, mens andre kræver, at jeg prøver at se situationen fra en anden vinkel. Den vekslen gør det muligt at spille i små bidder, men betyder også, at en erfaren puzzle-spiller kan støde på niveauer, der føles for enkle. Hvis jeg søger en jævn, stigende sværhedsgrad eller avancerede logikproblemer hele vejen igennem, er dette næppe det bedste valg.

Min bedste måde at spille på er at holde pauser, når jeg mærker, at jeg bare gentager de samme tryk. Et kort skift væk fra skærmen kan gøre det lettere at se en detalje, jeg overså, når jeg kom tilbage. Jeg behandler heller ikke et fastlåst niveau som et tegn på, at jeg mangler evner; ofte skal jeg blot holde op med at anvende den samme realistiske tankegang på en humoristisk situation. Det er en lille, men konkret forskel på at nyde spillets overraskelser og at blive irriteret over dem.

Hvem får mest ud af de korte sessioner?

Jeg vil især anbefale spillet til folk, der kan lide visuelle gåder, leg med forventninger og små historier, og som gerne vil kunne spille uden at afsætte en hel aften. Det kan også fungere som en uformel aktivitet sammen med en ven eller et familiemedlem: Vis scenen, lad den anden komme med et forslag, og sammenlign jeres første indskydelser. Det gør de skæve løsninger til samtalestof og fjerner presset for at være hurtigst.

Et realistisk eksempel er en kort ventepause i løbet af dagen. Jeg kan åbne spillet, løse en opgave eller bruge et minut på at tænke over den og derefter fortsætte med det, jeg var i gang med. Det er mere velegnet til den slags afbrudte spil end en oplevelse, der kræver koncentration over lang tid. Hvis jeg derimod vil have en dyb fortælling, konkurrence mod andre eller et spil, hvor hver udfordring bygger på præcise regler, vælger jeg hellere noget andet.

Sammenlignet med klassiske quizzer handler det her mindre om paratviden og mere om kreativ problemløsning. Sammenlignet med rene logikspil er tonen løsere, og løsningerne kan være mere overraskende end systematiske. Det er netop styrken for spillere, der er trætte af spørgsmål med ét faktuelt korrekt svar; det er også en svaghed for dem, der foretrækker, at alle gåder kan udledes trin for trin uden at kende spillets humoristiske greb.

Gratis at begynde på, men ikke helt uden friktion

Spillet er gratis at hente, og det gør det nemt at prøve, om denne blanding af fortælling og hjernegymnastik passer til mig. Der er køb i appen, som kan koste fra 18 til 79 kroner, hvis betalingen går gennem Play. Jeg ville derfor være opmærksom på købsmulighederne, hvis telefonen deles med børn, og tale med dem om køb før de spiller. Selve spillet har PEGI 7-mærkning, så det er tænkt til et ungt publikum, men det betyder ikke, at enhver gåde nødvendigvis er lige let for alle aldre.

Et andet praktisk forbehold er, at spillets tempo afhænger af, hvor villig jeg er til at prøve uventede løsninger. Når jeg er i humør til at eksperimentere, føles de mærkelige indfald som en del af charmen. Når jeg bare vil have et entydigt spørgsmål og et klart facit, kan samme tilgang virke mere irriterende end underholdende. Jeg ville derfor vælge det efter humør frem for at forvente, at det erstatter alle andre quiz- eller puzzle-spil på telefonen.

En forfriskende tilgang til puzzles

Brain Test 2: Tricky Stories tager konceptet fra den første version og bygger videre på det med endnu flere skæve og udfordrende puzzles. Det er ikke bare "find løsningen", men mere en "tænk uden for boksen" tilgang. Hvert niveau er en ny udfordring, der kræver, at du bruger din fantasi og logiske sans på helt nye måder.

Det, der virkelig adskiller denne app fra andre puzzle-spil, er dens evne til at overraske dig konstant. Bare når du tror, du har regnet det hele ud, kaster spillet en kurvebold, der får dig til at grine og tænke "selvfølgelig!". Det er den slags "aha"-øjeblikke, der gør spillet så vanedannende.

Historiefortælling i fokus

En anden genial tilføjelse til Brain Test 2 er det narrative element. I stedet for blot at tackle tilfældige opgaver, får du nu en historie, der binder de forskellige puzzles sammen. Det skaber en mere engagerende oplevelse og gør det lettere at fordybe sig i spillet. Hver historie har sine egne unikke karakterer og temaer, hvilket giver spillet en charmerende variation.

Fra at hjælpe en bonde med at beskytte sine afgrøder til at assistere en ung detektiv med at løse mysterier, er der en række forskellige scenarier, der holder dig underholdt og på tæerne.

Brugervenlighed og grafik

Grafikken i spillet er simpel men effektiv. Den tegneserieagtige stil passer perfekt til den lette og humoristiske tone i spillet. Farverne er klare og livlige, hvilket gør det behageligt at se på, selv over længere spilsessioner.

Appens brugergrænseflade er ligetil og intuitiv. Du behøver ikke at være en teknisk ekspert for at navigere rundt i de forskellige funktioner. Og hvis du sidder fast, er der en hjælpemekanisme, som kan give dig et skub i den rigtige retning uden at give dig den fulde løsning.

Er det værd at downloade?

Hvis du er en fan af puzzles og elsker at blive udfordret på kreative måder, så er spillet et godt bud til din telefon. Det er en blanding af sjov og mental træning, der kan nydes, når du har et ledigt øjeblik.

Selvom nogle af niveauerne kan føles lidt for lette for dem, der har gennemført den første udgave, er det overordnede design og de nye funktioner mere end nok til at holde dig engageret. Spillet har en gennemsnitlig bedømmelse på 4,7 ud fra omkring 1,7 millioner vurderinger, og det er installeret over 100 millioner gange. Det er gratis, har PEGI 7-mærkning og kræver Android 7.0 eller nyere. Version 1.21.04 er udviklet af Unico Studio; spillet udkom den 16. maj 2020 og har også køb i appen, hvis du betaler via Play.

Min samlede vurdering er, at det er bedst som et let, kreativt afbræk snarere end som en krævende prøve på logisk kunnen. Det er værd at hente, hvis du vil have gåder, der leger med dine forventninger, og ikke har noget imod, at enkelte løsninger føles mere skøre end strengt logiske. Hvis du foretrækker en stabil sværhedsgrad eller faktabaserede quizzer, vil en anden type spil passe bedre. For mig er det netop den ujævne blanding af små historier, hurtige mål og overraskende løsninger, der gør det sjovt at vende tilbage, når jeg har et ledigt øjeblik.